
Efteråret er på vej. Morgenerne bliver køligere, jakken kommer på igen, og noget varmt i koppen begynder at give lidt mere mening.
Hos Emmerys er de varme drikke derfor tilbage med en blanding af favoritter, du måske allerede kender, og nye smage, der er værd at prøve.
Er du til det velkendte, er der chai latte, dirty chai og matcha latte. Du kan også gå efter en Pumpkin spice latte eller prøve en af vores varmbryg – fx Ginger-lime med friskhed og varme eller Hyldeblomst-jasmin med en lettere, blomstret smag.
Og så er der den varme chokolade. Klassisk eller med lidt mere kant som vores Stjerneanis-chili varm chokolade. Eller måske en Moccachino, når det skal være et sted mellem kaffe og chokolade.
Der er med andre ord ikke én rigtig efterårsdrik.
Der er den på vej til arbejde. Den efter frokost. Den lange ved vinduet. Og den, du tager med dig videre.
Find din favorit i din lokale Emmerys.
