
Gode møder fortjener god forplejning. Derfor kan virksomheder nu nemt bestille Emmerys online og få økologisk morgenmad, frokost og kager leveret direkte til arbejdspladsen.
Uanset om dagens program byder på et morgenmøde, en workshop, en reception eller en velfortjent pause med kollegerne, er det nu endnu lettere at samle medarbejdere og gæster omkring mad og drikke, der er lavet med omtanke. Vælg blandt friskbagt brød, sprøde morgenboller, sandwiches, søde fristelser– alt sammen fremstillet med respekt for råvarerne og det gode håndværk.
Hos Emmerys har vi siden 1991 arbejdet ud fra den samme ambition: At skabe ærlig mad og godt bagværk af 100 % økologiske råvarer uden at gå på kompromis med kvaliteten. Den ambition tager vi nu med ud på endnu flere arbejdspladser, så flere kan nyde den gode smag – også når arbejdsdagen er travl.
Bestillingen foregår nemt online, og leveringen sker direkte til virksomheden på det ønskede tidspunkt. Det gør det enkelt at sørge for god forplejning, uanset om I bestiller til et mindre møde eller et større arrangement.
Vi glæder os til at bringe økologisk kvalitet, friskbagt håndværk ud til endnu flere virksomheder – og gøre det lidt lettere at skabe de små øjeblikke, hvor mennesker samles omkring noget, der smager rigtig godt.
